mandag den 25. april 2011

Sursød suppe i fastfoodudgaven

Giver en tilstrømning af varme og C vitaminer på mørke kolde vinterdage...det føles ihvertfald sådan :)

1 boullion terning (helst grønsags)
1 dåse flåede tomater
1/2 dåse ananas inkl. lagen (eller mere hvis man lide den sød)
Lidt mælk (underordnet hvilken slags)
Små rejer (frosne eller optøede)

Kog tomater, ananas med lage og boullion i ca. 15 min
Blend suppen og hæld den tilbage i gryden
Bring den i kog og tilsæt rejer, kog i yderligere et minut
Tilsæt mælk og smag til med salt og evt. chili hvis den skal give ekstra meget varme

Rejer med chili-citrongræs pesto

Fabelagtige som tilbehør til stegte ris eller wokstegte grønsager med jasmin ris...

350 gr optøede eller friske kæmperejer uden skal
1 stor rød chili (eller flere alt afhængig af hvor hærdet man er)
6 blomme eller cherrytomater (eller flere hvis den skal være mild)
1-2 tsk frisk ingefær
3 fed hvidløg
1 stang frisk citrongræs i mindre stykker
1 tsk salt
1 tsk sukker
Alm. olie til stegning (ikke olivenolie)

Steg rejerne ca. 1/2 minut på hver side, tag dem op og læg dem til side.
Blend alle de øvrige ingredienser til en fin 'pesto' og steg dem olien i ca. 10 min - rør en gang imellem
Vend rejserne i og steg dem i krydderpestoen i ca. 2 min.

Velbekomme

Soyamandler - ustyrlig vanedannende

200 gr mandler
Salt soya (nok til at dække mandlerne halvt og top op med vand)
2 tsk fint salt

Læg mandlerne i blød med soya, vand og salt i ca. 24 timer og rør lidt i dem af og til.
Si marinaden fra og bag dem i ca.15 min på 200Celcius
Køl ned og opbevar dem i en luftæt beholder

Frisk æggesalat

Et eksperiment kreeret i anledning af en påskefrokost - tror jeg kalder den...Æggende salat ;)

Til 4 pers.
* 6 hårdkogte æg (i skiver eller mindre stykker)
* 200 - 300 gr. creme fraiche eller fromage frais
* 3 stks forårsløg (fintsnittet)
* En halv tsk stødt koriander (eller efter smag)
* En tsk stærk sennep (eller mere hvis den skal have lidt 'bid')
* En tsk citron saft
* Salt og peber

Rør alle ingredienser sammen og smag til. Smager fantastisk helt kold (efter en dag i køleskabet) på ristet rugbrød.

God påske.